Konfliktmægling og individuelle samtaler ved professionel og erfaren konfliktmægler og kognitiv coach, cand.mag.

Relationen er din læremester

Konflikthjælp 1:1

Konfliktcoaching handler om at forstå sig selv, sine tankemønstre og at lære at handle mere bevidst, dynamisk og konstruktivt i forhold til andre mennesker.

Konfliktcoaching - få personligt hjælp til en konflikt
Med konfliktcoachingen, får du personlig samtale rettet mod dybere forståelse og handling. Du får konkrete og helt jordnære værktøjer, du kan anvende i din hverdag.

Du bliver guidet til selv at se nye veje og handlemuligheder i en relation der går dig på. Vi fokuserer på dine følelser, interesser og behov men vi ser også på hvordan du påvirker den anden. Du får grundig støtte til hvordan du kan handle og kommunikere empatisk så du afspænder, åbner og skaber tillid imellem jer. Måske skal du have støtte til at sige fra på en hensigtsmæssig måde.

Du vil føle dig styrket, fordi du ser dig selv og den anden i et nyt og klarere lys. Du forstår effekten af det, du gør såvel som det, du ikke gør. Det kan være væsentlige erkendelser, der viser dig nye muligheder. Det opleves af mange som en terapeutisk sidegevinst selvom samtalen ikke er terapeutisk.

Individuelle samtaler strækker sig fra en enkelt session til et forløb. Også telefonisk og online konfliktrådgivning.


.."Det var en rigtig brugbar samtale, jeg fik virkelig det jeg havde brug for: nogle værktøjer og en meget personlig vurdering og en indlevende og respektfuld rådgivning,
samt nogle gode spørgsmål som lagde op til reflektion. Det vil jeg gerne takke for..."

S. Bergman

Gå til Kontakt, praktisk info og priser

Et trekløver af de bedste teknikker

I individuelle samtaler tilbyder jeg et trekløver af de bedste teknikker der styrker dine kompetencer i forhold til relationer og samarbejde:

1. Med konflikthåndteringens værktøjer opøver du en mere ikke-voldelig kommunikation, hvor du trænes i at holde dig på egen banehalvdel og kommunikere med en empati, der gør at du forholder dig til både det du selv og den anden har brug for.

2. Med den Kognitive tilgang får du skabt indsigt i hvordan dine tankemønstre præger både dine følelser, dine kropsfornemmelser og din måde at være og agere på. Efter behov får du reguleret dem, så de bliver mere hensigtsmæssige for dig og din omverden. 

3. Med Mindfulness får du instruktion i hvordan du opnår indre ro i forhold til dine tanker og følelser. Med mindfulness kan du træne ikke at lade dig overmande og "gå ned" af dine tanker og følelser. Derimod lærer du hvordan du skaber distance til fx en følelse ved at gå ind og ud af den, hvormed du samtidig lærer at rumme følelsen. Du får god støtte til din hjemmepraksis med min guidede mindfulness CD. Læs mere om individueller mindfulness sessioner her.


Signe Saxe Jessen. Cand.mag. Konfliktmægler, Kognitiv coach og Mindfulness-træner
Faksegade 10, kld. København Ø. (ved Trianglen).
Kontakt mob. 26 79 56 08 / Email: signe@korax.dk / CVR-nr. DK31835712