Gode relationer
Konfliktrådgivning
Konfliktmægling/mediation
Sådan forløber konfliktmægling
Mine erfaringer med konfliktmægling
Skilsmissemægling
Mediation i personalegrupper
Skolemægling
For musikere
Mindfulness og CD
Kognitiv samtale
Forsoning og tilgivelse
Kurser & Foredrag
Klientudtalelser
Profil
Kontakt
Priser
Artikler
Min blog
Links
Mine erfaringer med konfliktmægling

Selvom det kan være svært at forestille sig - når man befinder sig midt i en vanskelig konflikt - har jeg ind til videre kun haft konfliktende parter der gik dybt berigede fra mine konfliktmæglinger. Selv i konflikter hvor det så ualmindeligt svært ud.

En løsning er naturligvis ikke altid at forblive partnere, kærester eller ægtefolk. Det kan være at gå fra hinanden på en ordentlig måde. Løsninger kan være en ny forståelse og respekt for hinanden. At gøre fremtiden mindre problematisk og smertefuld ved at kommunikere anderledes og med nye spilleregler når tingene brænder på.

Jeg medierer alene eller sammen med advokat og mediator Jørn Nedergaard. Det er altid godt at være to mediatorer - gerne en mandlig og kvindelig. Dels for at begge køn føler sig dækkede, dels for at to mediatorer lettere kan se en vej fremad i ophedede og særdeles krisefyldte situationer.

Efter en succesfuld mediation oplever vi som mæglere ikke bare den samme lettelse som parterne. Vi føler begge en dyb lykkesfølelse. Det vi oplever i konfliktmæglinger er at mennesker mødes i smerte og vrede, men gennemlever en ny erkendelse af både sig selv og den anden. Lukkede døre åbner sig. Jura bliver uvæsentlig. Trusler bliver pludselig åbenlyst håbløse og falder til jorden, fordi de kun skaber mere smerte hos begge parter.

Som mediatorer fungerer vi som transformatorer for mennesker i krise. Det intense møde mellem parterne der støttes under en konfliktmægling, giver de dybeste menneskelige indsigter vi begge har oplevet. Intensiteten er høj og parterne kan ikke forblive i en illusion om deres egen rolle.

Det er dette mellemmenneskelige møde der gør Konfliktmægling/mediation så kraftfuld. Og det er det der gør at konfliktmæglinger virker nærmest hver gang, når blot grundlæggende forudsætninger er tilstede såsom at parterne indgår frivilligt.

Læs mere under
Sådan forløber konfliktmægling/mediation

Signe Saxe Jessen. Cand.mag. Konfliktmægler, Kognitiv coach og Mindfulness-instruktør. København

Siden er designet med www.e-hjemmeside.dk

[ Login ]