Konfliktmægling og individuelle samtaler ved professionel og erfaren konfliktmægler og kognitiv coach, cand.mag.

Relationen er din læremester

KURSUS I KONFLIKTHÅNDTERING

Lær at vende en negativ og måske fastlåst situation til et dynamisk og rart samvær og samarbejde.

Konflikter opstår fordi vi er forskellige. Verbalt eller nonverbalt sætter vi grænser. Derfor bør konflikter ikke tysses ned (konfliktskyhed), men derimod behandles som dynamiske muligheder der positivt kan forny og forandre et samarbejde eller en relation.

Da konflikter både er stressende og ødelæggende for livskvaliteten på arbejdet og privat, er det vigtigt at du forstår hvordan du vender en negativ og måske fastlåst situation til et dynamisk og rart samvær.

Med den rette tilgang og forståelse for situationen, er det ofte enklere end vi tror.  Både at undgå at en uenighed udvikler sig til en personlig konflikt og at komme den anden i møde og afspænde en situation, der er allerede er blevet personlig og anspændt.

Kursusindhold

  • Styrk egne muligheder i konfliktsituationer
  • Forstå og benyt konflikters positive muligheder
  • Forstå konflikters dynamikker
  • Kend konfliktskyhedens optrappende effekt
  • Genkend egne og andres konfliktmønstre
  • Lær at mestre sprog der skaber kontakt
  • Styrk din empati
  • Få indsigt i anderkendelsens magi
  • Find indre ro - også når det brænder på


Form
Høj deltageraktivitet med træningsøvelser og reflektion.

Varighed
Én til flere dage efter ønske. Vi udvider indholdet og går stadig mere i dybden med træningen, så deltagerne mestrer værktøjerne.

MINIKURSUS 2-3 TIMER
Et minikursus jeg tilpasser ud fra det nævnte som en del af jeres temadag.

FOREDRAG
Foredraget er en indsigtsgivende appetitvækker der motiverer deltagerne til at gribe konflikterne i tide på konstruktiv og fremadrettet vis.

Kontakt mig og hør nærmere om kursus og foredrag.

 

"Du skal have en stor tak for den pædagogiske dag, der blev afholdt i april. Det var dejligt at blive introduceret til teorierne omkring konflikthåndtering.

Det var en god ide at have øvelser og at disse foregik i små grupper. Det skabte en masse diskussioner, og der kom en masse forskellige perspektiver på."
Kasper Togeby, Lavuk

 

"Tak for et virkelig godt oplæg! Det kan jeg varmt anbefale til andre:
Børnehjælpsdagens frivilligteam nød et par gode timer i selskab med Signe i forbindelse med et oplæg om konflikthåndtering. Der blev grint højt, reflekteret over egne mønstre og drøftet i plenum. Børnehjælpsdagens frivilligteam har en stor mangfoldighed i forhold til køn, alder, hjemmefronten og status i arbejdslivet – men ALLE fik noget brugbart med hjem, som kan bruges enten privat eller arbejdsmæssigt. Jeg kan varmt anbefale Signe, som gik ind i deltagernes egne oplevelser på en sober, troværdig og engageret måde, så man følte sig forstået og tryg til trods for, at konflikter er netop det modsatte og kan være et meget svært og ømtåleligt område."

Rikke Engskov Enslev, Programchef Børnehjælpsdagen


"Det var et meget fint foredrag med gode øvelser. Jeg har fået rigtig mange meget positive tilbagemeldinger. 
Det var relevant og vedkommende. Dejligt du medindrog folk og stillede spørgsmål. Det gjorde det levende."

Eva Jacobsen, Bispebjerg Hospital, Røntgenafd. (Mindfulness foredrag)


Signe Saxe Jessen. Cand.mag. Konfliktmægler, Kognitiv coach og Mindfulness-træner
Faksegade 10, kld. København Ø. (ved Trianglen).
Kontakt mob. 26 79 56 08 / Email: signe@korax.dk / CVR-nr. DK31835712