"Det var guld værd at du var der, Signe. Det blev klart hvad de forskellige – uden at vide det - gjorde der optrappede konflikten. Samtidig blev det klart hvad de enkelte kunne gøre for få løst op for tingene og komme hinanden i møde i stedet for at tricke hinanden som de tidligere gjorde. Der var mange misforståelser og flere følte at de hele tiden løb panden mod en mur. Og det gjorde de sandelig også, fandt vi ud af. Og vi forstod hvorfor. Tingene havde været anspændte i så lang tid og jeg tror ikke vi kunne have fået løsnet op for det uden en tredje person."

Opfølgning på familiemægling ved Signe Saxe Jessen mellem 7 personer i 3 timer hos familien.

"Kære Signe. En stor tak til dig for den store og professionelle hjælp du har ydet for min søster og jeg samt for gode og brugbare ord og modeller vedhæftet også til god brug i videre sammenhænge. Du skal vide at du netop er det menneske der formåede at løse den svære situation vi var havnet i og give os vigtige input at arbejde videre med i forståelsen af os selv og vores forskellige behov og handlinger- Tak for det! (J.) og jeg enige om ovenstående og er nu forsonet på bedste vis.
Vender absolut tilbage hvis behovet måtte opstå. Kærlige hilsener C"


Tilbagemelding på 2 timers mæglingsmøde mellem to søstre

 

"Der sker gode ting i familien nu. Det hjalp RIGTIG meget, og din hjælp har været alle pengene værd. Vi var til det famøse julearrangement i lørdags, og alt gik rigtig fint."

"Det var spot on, du var dygtig! Jeg er selv inden for faget, og det er nok sundt selv at prøve at sidde på "den anden side"."

Hhv. søn og svigerdatter efter en 4 timers familiemægling - tre personer

 

"... Det er gået rigtig rigtig godt efterfølgende. NN blev 2 timer efter vores konfliktmæglingsmøde og han og XX har været hos os flere gange og det er næsten – dog på nær lidt historik – som om vi ikke har haft et brud. Vi har ”fået ryddet op” og jeg fornemmer bestemt også at NN ser positivt fremad.

Jeg er dog sikker på, som du også nævnte, at dette ”brud” trods alt har givet en os alle en tænkepause og ikke mindst stof til eftertanke og fremadrettet. Samtidig har det været en øjenåbner og at man ikke skal tage alt for givet og hvor forbundet vi, trods alt er til hinanden.
Jeg har sat rigtig stor pris på din professionelle hjælp – TAK."

Udtalelse fra moren efter en familliemægling ved Signe Saxe Jessen. Mæglingen blev indledt med en individuel samtale med hhv. forældre og søn. Selve mæglingsmødet varede tre timer hos familien. 

 

”Det er en lettelse af kaliber at tage en konfliktmægling. Jeg selv kunne lægge mig ned og sove i tre uger ovenpå flere års konflikt. Jeg føler mig frisat, fordi jeg har fået lov til at sige undskyld for min del – hvor en mægler har sikret, at den er blevet modtaget. Herudover har jeg fået lov at forklare mig om 10.000 småting, som det viste sig at NN havde en helt forvrænget billede af. Vores mægling var uden beskyldninger fra min side, hvilket gjorde at NN selv havde nogle små erkendelser undervejs. Dette kan virke som små skridt, men jeg tror, der er tale om kæmpe skridt for vores fælles fremtid  som deleforældre. Jeg føler mig for min del fuldstændig fritstillet som aktør i konflikten. Jeg havde en klar følelse dagen efter konfliktmæglingen, at det var første dag i mit nye liv. Nu skal jeg kigge fremad. Jeg tror simpelthen ikke på, at NN kan tricke mig på samme måde fremadrettet, for jeg har fået lov at rydde op i det, der var mit – og det er jeg evigt taknemmelig for. Hvis I har børn sammen, så anbefaler jeg det på det varmeste.
(...)  Kan ikke fatte mig i korthed om min begejstring for dette. smiley

Kvindelig part efter en mægling ved Signe Saxe Jessen der fandt sted nogle år efter en skilsmisse.

 

"Kære Signe. Tak for i går og for det tilsendte! Det var 2 meget givtige timer, som fik taget hul på en længe savnet snak. Konflikten blev bragt 'legalt' frem i lyset, så vi bagefter kunne samle op fra besøget hos dig samt prøve at holde hinanden fast på at vi nok trænger til at justere på vores adfærds- og reaktionsmønstre. Det er derfor også godt, vi har fået dine noter fra mødet og plancherne - jeg tænker vi måske lettere kan tage emner op fremover med reference hertil. Jeg tror ikke det er klaret med i går alene - men vi har fået et godt udgangspunkt for at komme videre - lidt klogere. Så tak for to gode møder foreløbig - jeg vil ikke afvise at kontakte dig igen. Mange hilsener J."

Tilbagemelding på et 1:1 formøde og 2 timers mæglingsmøde mellem to søstre


 

"Det var rigtig godt, og jeg er glad for at få luft for mine følelser og oplevelser i forhold til NN, at "normalt" tænkende mennesker kunne overvære vores "skænderi" og hjælpe med at sætte vores meninger og opfattelser lidt i relief for hinanden. Jeg fornemmede, at NN virkelig tog det ind, og jeg fik da også en bedre forståelse af NN's adfærd.

Sidst i mæglingen så jeg en NN, der helt havde paraderne nede og viste sin sårbarhed. Det var helt klart sundt for NN at få den dimension med, og for mig gav det en følelse af at se en NN, jeg meget sjældent har set, og som fik mig et skridt nærmere på respekt og at kunne tilgive NN."

Evaluering fra mandlig part efter en mægling ved Signe Saxe Jessen og co-mægler.



"Jeg vil gerne takke jer begge for et godt arbejde, det var positivt. Jeg er utrolig glad for at NN var positiv :o) "
Fra part efter mediation ved Signe Saxe Jessen og co-mægler



"Jeg har brug for det indre arbejde (mindfulness), og jeg har meget brug for de værktøjer du har med kommunikationen. Jeg skal øve mig til når situationerne opstår med NN. "
L. K. under individuelt forløb Signe Saxe Jessen



"Jeg synes det er topprofessionelt. Det er skønt at få taletid hvor vi ikke afbryder hinanden som vi normalt gør. Det er fedt med talking stick, det skaber en god ro. Du tager godt hånd om os."

Udtalelse fra deltager efter en konfliktmægling med et orkester ved Signe Saxe Jessen. Artikel med samme orkester efter gruppemæglingen, i Musikeren maj 2009:   "Lad mægleren tage konflikten"

 

"Jeg vidste slet ikke det havde gået dig sådan på. At det med NN dengang havde betydet så meget. Jeg vidste ikke at du så mig sådan."
Brudstykke fra dialog mellem to søskende efter tre timers konfliktmægling ved Signe Saxe Jessen.



"Jeg troede simpelthen vi måtte give op efter to timer. Det så ud til at blive værre og værre. Men så skete der pludselig et gennembrud imellem dem... da NN indså at  .... Jeg bliver virkelig fyldt af lykke når mennesker er så fantastiske. Når de tør gå ind i det og give noget af sig selv".

Min egen udtalelse til min co-mægler efter en tre-timers mægling der afsluttede en fastlåst fem år gammel konflikt mellem to søskende.



"Jeg er socialpædagog og har arbejdet med mennesker i 25 år. De sidste 15 år med psykiatriske problemstillinger. Jeg har modtaget coaching fra Signe flere gange. Signe har med sin varme og præcise empati forstået at guide mig til at få et overblik og fokus på hvad problemfeltet var.

Signe kan med sin store viden og erfaring give en bred vifte af redskaber, som har været brugbare. Signe kan med sin fine evne til at reflektere hurtigt finde andre veje i processen, hvis jeg føler at jeg har været låst fast. 
Signe har for mig været en stor støtte og inspiration!"

Conny Holst, Støtte- og kontaktperson i et socialcenter



"Jeg oplever Signe som en dygtig og professionel coach, med ro og overblik over situationen, der bliver arbejdet med. Coachingen er altid utrolig givende for mig, og jeg føler virkelig, at jeg får den hjælp jeg søger.
Som coach, formår Signe at finde frem til kernen i det enkelte arbejde, og jeg føler mig meget tryg ved den måde, der bliver taget hånd om situationen."

Jesper Hovedskou



"Signe Saxe Jessen har fungeret som min coach i 2008, hvor vi har drøftet både personlige og arbejdsmæssige problemstillinger.

Årsagen til at jeg har opsøgt coaching er, at livet i høj grad stiller store krav til evnen til at træffe de rette livsvalg. Det er derfor i mine øjne et stort etisk ansvar at coache, og jeg stiller høje krav til hvad en coach skal kunne.

Signe har til fulde levet op til mine forventninger om en tillidsvækkende, engageret og kyndig coach, og har allerede tidligt i forløbet givet mig relevante og konkrete redskaber og mål, som helt praktisk har hjulpet mig til at nå frem til de ting i livet, der driver mig i en positiv retning – til gavn for mig og min familie. 
Jeg kan derfor varmt anbefale Signe som coach og vejleder."
Anna Fasting


 

"Signe, du er en fantastisk støtte for mig når jeg har det svært. Du har en skøn evne til at vende tingene lidt på hovedet så jeg ser dem i et nyt perspektiv - og får ny energi på det hele. Du er så  skarp og samtidig så omsorgsfuld."
S. Østervang



.."Det var en rigtig brugbar samtale, jeg fik virkelig det jeg havde brug for: nogle værktøjer og en meget personlig vurdering og en indlevende og respektfuld rådgivning, samt nogle gode spørgsmål som lagde op til reflektion. Det vil jeg gerne takke for..."
S. Bergman

 

"Tak for denne omgang gav os alle en masse ikke mindst mig, har været en hård tid men det hjælper mig rigtigt meget at få tingene vendt og finde nogle små værktøjer til at hjælpe mig i hverdagen." B. 
 

Gå til Kontakt og sessioner

Signe Saxe Jessen. Cand.mag. Konfliktmægler, Kognitiv coach og Mindfulness-træner. København Ø
Kontakt mob. 26 79 56 08. Email: signe@korax.dk