Gode relationer
Om konfliktløsning
Konfliktrådgivning
Konfliktmægling/mediation
Mindfulness og CD
Kognitiv samtale
Forsoning og tilgivelse
Kurser & Foredrag
Klientudtalelser
Profil
Kontakt
Priser
Artikler
Min blog
Links
Om konfliktløsning

Konflikter er en uundgåelig del af livet, men vi forsøger typisk at undgå dem fordi vi har dårlige erfaringer med at være involveret i dem.

De dårlige erfaringer med at være involveret i konflikter, bunder ofte i at vi har ventet for længe med at tage fat om konflikten. Måske har vi diskuteret uden at nå frem til en fælles løsning eller der er slet ikke sagt eller gjort noget. 

Konfliktskyhed kan skabe de mest hårdnakkede og destruktive konflikter fordi de aldrig bliver taget hånd om. Bliver der lagt låg på en uløst sag, visner relationen. Bliver der lagt låg på en relation, ved at vi undgår personen, virker små problemer uløselige. Det tapper en arbejdsplads eller et forhold for energi.

Konflikter som udviklingspotentiale
Konflikter sker, når vi vil noget forskelligt. Når noget er vigtigt for os - og vi har noget på spil. Det betyder også at der er meget energi bundet i konflikter. Energi der ofte ret let kan frigøres og forløses, når vi gør et ærligt forsøg. Det er en lettelse for alle parter når en konflikt finder en god fælles løsning. Når der er skabt en fælles forståelse og en ny erkendelse af situationen og af de indblandede parter.

I et projekt eller i familien og parforholdet vil forløsningen af den energi, der var bundet negativt til konflikten ofte omsættes i en kraftfuld fornyet positiv energi. For vi vil gerne det gode og det gør os ikke bare lettede og opløftede når det lykkes. Det frigør en masse energi inden i os og imellem os.

En moderne måde at anskue konflikter på er at konflikter netop kan skabe nytænkning, udvikling og fornyet energi. Men det kræver naturligvis at de håndteres bevidst konstruktivt.

Alle parter vinder
I den bevidst fredelige og konstruktive tilgang til ægte konfliktløsning er der ikke en taber eller en vinder. Den ægte dynamiske løsning forudsætter at der er to vindere. Hvis parterne fortsat skal leve eller arbejde sammen og der skal skabes fornyet energi er undertrykkelse og magt ikke en bæredygtig løsning.

En dårligt løst konflikt skaber kun midlertidig stilstand i kampzonerne, en overfladisk overensstemmelse. Så snart en ny mindre sag dukker op vil konflikten påny åbne sig. Som et sår der ikke vil heles inde fra. Derfor er to vindere afgørende i ægte konfliktløsning.

Hovedelementer i konfliktløsning

At arbejde på SAGEN men mindst lige så meget på RELATIONEN. Sagen er langt nemmere at forhandle, når relationen er forbedret.    

Den gode samtale: at lytte til hinanden, at acceptere forskelligheder, at holde sig på egen banehalvdel og ikke overskride den andens grænser, at søge oprigtigt at forstå den anden, at kommunikere sine interesser og behov (og helst følelser dog alt efter situationen).   

At gå efter fælles forståelse og fælles løsninger frem for fokus på hvem der har ret. 

Signe Saxe Jessen. Cand.mag. Konfliktmægler, Kognitiv coach og Mindfulness-instruktør. København

Siden er designet med www.e-hjemmeside.dk

[ Login ]